De 3 principper

En ny forståelse af sindet

Fra sygdom til trivsel

Den traditionelle forståelse ser på menneskelig mental lidelse som en sygdom eller fejludvikling. Ud fra denne forståelse findes mange varianter af diagnoser og beskrivelser, og der findes flere hundrede behandlingsformer og metoder til at gøre mennesker ”raske”.

Jeg har i mange år arbejdet ud fra denne forståelse og er uddannet i flere forskellige terapeutiske metoder til at behandle mental sygdom og lidelse. Jeg har ofte oplevet det som et slidsomt arbejde – både for mig som behandler og for det hjælpsøgende menneske.

Jeg har heldigvis fået denne forståelse vendt på hovedet! Mit fokus er nu på mental sundhed og trivsel, hvilket jeg altid har mærket var den rigtige sandhed. Vi kan opleve at have det så svært i livet og i vores relationer, at det kan føles, som om vi går i stykker.

Jeg ved nu, at mental lidelse ikke kommer af sygdomme eller fejludvikling. Mental lidelse opstår, når vi fanges i vores egne tanker og følelser om fortiden eller fremtiden. Dette kan opleves meget lidelsesfuldt, men der er stor hjælp og styrke i at opdage, at vi ikke kan gå i stykker, og at vi er designet til at tåle livet – når blot vi ikke skræmmes af vores tanker og følelser.

De tre principper

Denne måde at forstå det menneskelige liv på er beskrevet i ”De tre principper”: Livskraft, Bevidsthed og Tanke. Disse tre principper skaber til sammen vores oplevelse af livet fra øjeblik til øjeblik i nuet.

Livskraft

Princippet Livskraft er et udtryk for selve livet eller for den intelligens, der ligger bag alt liv, og som giver os energi, vitalitet og evnen til at udvikle os.

Bevidsthed

Princippet Bevidsthed er vores bevidsthed om, at vi eksisterer i verden, og det gør os i stand til at opleve, mærke og reflektere over os selv og vores omgivelser.

Tanke

Princippet Tanke fortæller os, at vi har en hjerne, som tænker, og at det er, hvordan vi tolker vores tanker, der bestemmer, hvordan vi oplever livet.
Forstå lidelse og finde indre styrke

Når sindet fanges

Menneskelig lidelse opstår, når vi – helt uskyldigt – bliver fanget i vores egne personlige tanker og følelser. Tanker er ikke virkelighed; de er blot forslag til at forstå os selv og den verden, vi er i.

Det kan se så svært ud, at vi tror – og ofte også det traditionelle behandlersystem tror – at vi er gået i stykker, syge eller skal ”fixes” med diverse redskaber og metoder. Men intet menneskes sind kan gå i stykker, og intet menneske ønsker at blive fixet som en ting, der er gået i stykker.

Indre ro og styrke

Vejen tilbage til trivsel

Vi kan have brug for hjælp til at finde tilbage på vores vej i livet, når vi er faret vild. Vejen, ”redskabet” eller nøglen bor inde i hvert enkelt menneske: den indre sunde ro og styrke, som bor i alle mennesker bag alle tanker og følelser.

Derfor handler vores samtaler ikke om de problemer, der fylder. Vi forsøger i stedet at få øje på sprækkerne, hvor der er lys og glæde, der hvor der er liv og handlekraft – inde bag tankerne om alt det problemfyldte.

quote

Vi er designet til at klare livet og vi kan ikke gå i stykker i sindet! Når vi kigger efter lyset og livet, ser vi at vi er fuldstændig okay.

Udtalelser

Ærlige historier om forandring

Ærlige ord fra forældre og familier, der har oplevet, hvordan små skridt kan skabe store forandringer. Læs deres fortællinger om mere ro, nærvær og glæde i hverdagen – og mærk, at du ikke er alene.